Nye sorte bælter efter 365 dages hård træning
Der blev høstet sorte bælter - men det krævede hårdt arbejde
Første weekend i december havde seks medlemmer fra Haderslev taekwondo klub, Chon-Ji, meget andet end adventssysler i hovedet. De stod nemlig overfor en stor udfordring, som var gradueringen til 1. Dan – almindeligt kendt som det sorte bælte.
"Gradueringen var kulminationen på et helt års intensiv træning og forberedelse, både fysisk og psykisk," siger klubbens chef instruktør, Yung Jin Kim, der satte store krav til de seks kandidater i Danmarks 3. ældste klub.
"Der blev forventet, at man udover at skulle deltage i de ordinære træninger tirsdag og torsdag, også mødte op til ekstra træninger, der som regel foregik lørdag og søndag," fortsætter han.
De seks kandidater har haft hver deres udfordringer i forbindelse med gradueringen. Nogle skulle slås med usikkerhed, nogle med ADHD og aspergers, andre har været presset med arbejdet, ordblindhed og kroniske smerter.
Der har været flere forskellige måder, de seks individer, der har gennemført forberedelserne på seks forskellige måder, men alle med den fælles indstilling og fælles mål – det sorte bælte og et nyt liv.
“Der er ikke én dag, hvor taekwondo ikke hjælper mig i det daglige. Om det så er ved, at kunne koble
af fra dagens stress og jag med meditation, afreagere, så mine frustrationer ikke går ud over andre end mig selv, eller om det bare er ved det overblik, jeg har fået over mit liv,” siger en af de seks kandidater.