Julemusik og –gøgl i midtbyen
Roskildes store handelsgader indtages i weekenden af magi, nisser og rensdyr
I takt med at julen nærmer sig bliver forventningerne og utålmodigheden større og større.
Hvis man har brug for hjælp til at få tiden til at gå, er midten af domkirkebyen et godt sted at søge hen. Her vil der være masser af underholdning i weekenden op til jul.
Løjerne starter lørdag 20. december kl. 12, når nissen Sprælle indtager scenen på Stændertorvet med sin blanding af magi, bugtaleri og andre løjer.
To timer scenen tager musikken over, når Roskilde Garden mellem kl. 14 og 15 marcherer gennem Algade og Skomagergade, mens de giver koncert.
Julehytter og rensdyr
Søndag 21. december kommer både julemanden og rensdyr til Roskilde.
Mellem kl. 12 og 15 trasker julenissen over dem alle gennem gaderne med sin sæk på ryggen. Heri har han både balloner og tryllerier.
Mellem kl. 12 og 14 er det også muligt at klappe rensdyr i byens gågader.
Hvis man har lyst til at møde juledyrene i midtbyen, skal man være opmærksom på, at det er sidste chance i år.
Af andre juleindslag, der lakker mod enden, kan nævnes juletoget, som kører sin sidste tur tirsdag 23. december, og julehytterne på Stændertorvet, der lukker samme dag.
hw