Politi hjalp med rod i privatøkonomien
Arkiv
Blandingen af penge og alkohol udviklede sig i en uheldig retning for en 35-årig mand og en 35-årig kvinde i Roskilde, der tirsdag aften gik ud sammen i midtbyen. De to begyndte af ukendte årsager at diskutere deres privatøkonomi, hvilket fik kvinden til at tilkalde politiet, fordi samtalen havde ophidset manden. Da ordensmagten kom frem til stedet var manden forsvundet, men et par timer efter dukkede han op ved kvindens bopæl, og politiet var nødsaget til at tage ham med, fordi han ikke kunne styre sin opførsel.