Koldt nytårsgys i Jels Sø
Arkiv
Igennem de sidste 16 år er arrangementet »Hop i Søen« i Jels, som finder sted på årets sidste dag, vokset sig større og større. Det, der startede som fire venners nytårshilsen til hinanden, er efterhånden blevet et tilløbsstykke, hvor omkring 300 løbere og 30 mountainbikere, henholdsvis løber og cykler rundt i den smukke natur ved Jels.
Efterfølgende hopper langt de fleste i det kolde vand ved Jels Søbad.
Arrangementet, der er gratis, gentages selvfølgelig igen den 31. december 2014, hvor deltagerne mødes på parkeringspladsen ved Jels Søbad kl. 10.30, og løber (5 km eller 8 km) eller cykler en tur. Omkring kl. 11.00 hopper deltagerne i vandet.