Julefrokost rimer på lege
December er lig med julefrokoster, og det kan godt blive lidt trivielt at få sild, sylte og snaps fest efter fest. Men en leg eller to hjælper
Julefrokosten på arbejdspladsen og såmænd også den derhjemme kan godt være lidt af en dræber, og det hjælper så ikke, at der er flere af dem, og at de er samlet på en måned. Og så sidder man der med de kolleger, man ser på hver eneste dag på kontoret eller sammen med de familiemedlemmer, man kender ud og ind og skal have en fest. Det var nok en, der kedede sig, der opfandt julelegen.
Mandlen i risalamanden er en af de ældste og over 400 år gammel, og den er jo både hyggelig og uskyldig, selvom den godt kan ende med gråd. Den er dog intet imod de julelege, man legede i 1600-tallet under de såkaldte julestuer, som mindede om julefrokoster. De var så populære og så løsslupne, at kong Christian den 4. i 1629 med en forordning forbød julelege i hele landet.
Man anså dem for at være foragtelige, fordi pigerne og karlene slog sig løs med kysselege og med noget, der mindede om strip-poker, og landets præster mente, at de var syndige og en hånd mod Gud.
Forordninger var lovgivning indtil afskaffelsen af enevælden, og derfor var julelegene decideret strafbare. Det var ikke uden grund, at Christian den 4. lavede en forordning mod julelege, for en af de anklager, som han rettede mod Kirsten Munk, da de blev skilt i 1628, var nemlig, at hun "legede jul og gjorde sig lystig med rhingreven, mens vi lå for fjenden og blev skudt i armen".
I dag er der heldigvis ingen fjender, der skyder os i armen, og folketingsmedlemmerne har andet at se til end at lave forordninger mod julelege. Udover mandlen i risen kan man lege:
Pakkeleg, lave en quiz med gevinst, holde julefrokost med et tema, lave konkurrencer som ballondans, stoledans, spille wii eller dart samt uddele awards for "sjoveste kollega", "mest sultne kollega", "mest velfriserede kollega" og så videre.
Og helt uden at få bøder af kongen.