Fortsæt til indhold

Netværk har fået nyt navn

Arkiv
Arkiv

50+ Kompetencenetværket for ledige i Fredericia har på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget en ændring i vedtægterne, der betyder, at netværket fremover hedder 50+ Senior Erhverv Fredericia.
“Bestyrelsen, som havde stillet forslaget om navneændring, har ønsket at vi for det første fik understreget fællesskabet med de 23 andre Senior Erhverv–foreninger over hele landet. Det er et samlet netværk, der arbejder ud fra samme koncept, og som har fælles kursus og jobsøgningstilbud,” siger formanden for 50+ Senior Erhverv Fredericia, Jørgen D. Rix.
“For det andet ønskede vi også et klarere og kortere navn, der fortæller hvem vores målgruppe er. Jobsøgende over 50 år skal vide, at her er der et netværk og hjælp at hente for den enkelte,” tilføjer formanden.
Netværket har en ny hjemmeside på vej, hvor erhvervslivet kan man se miniprofiler på de ledige 50+"ere i Fredericia - og hurtigt komme i direkte kontakt med dem.
50+ Senior Erhverv Fredericia har over 100 medlemmer og i løbet af 2014 er cirka 30 medlemmer kommet i arbejde.