Fortsæt til indhold

Gnags gæster Køge Festuge 2015

Det folkelige danske band kan opleves live på Køge Torv i uge 35

Arkiv
Per Møller

KØGE FESTUGE: Planlægningen af Køge Festuge 2015 - der som sædvanligt afvikles i uge 35 på og omkring Køge Torv - er i fuld gang.
I dagene før jul kunne Køge Festuge således melde ud om, at det folkekære band, Gnags i år gæster Køge på deres "Flashback-Rock'n Roll Show i sommeren 2015.
Det er noget af en dansk sangskat, der skal luftes, når GNAGS rejser Danmark rundt med deres FLASHBACK-Rock"N Roll-SHOW sommeren 2015.
Der er gået 6 år siden Gnags sidst var på landevejen. Nye generationer har i mellemtiden stiftet bekendtskab med evergreens som "Vilde kaniner", "Den dejligste morgen", "Mr. Swing King" og andre af bandets ørehængere.
På Køge Torv stiller Gnags op i stærske opstilling - hvilket bl.a. vil sige det Gnags, der skabte musikken i 80"erne med Peter A.G. som indpisker og Per Chr. Frost som gudsbenådet bassist og guitarist.
Gnags har altid haft ry for at være landets bedste live-bands. Og deres Flashback-Rock"n Roll Show sommeren 2015 bliver ikke kedeligt.
Det bliver et rockshow med farver, ild og bomber. Det er sangene, livsglæden, festen og energien, der er i centrum, når Gnags dukker op. Måske for sidste gang.
Gnags optræder på Køge Torv torsdag i uge 35.
Køge Festuge har desuden skrevet kontrakt med Vengaboys der lukker fredagen som i øvrigt vil stå i 90'ernes tegn.
- Når Vengaboys slutter kl. 24.00, vil 90'er festen fortsætte i Heinekenteltet, oplyser Per Henriksen fra Køge Festuge.