APRIL: Borgmester Thomas Andresen og udvalgsformand Kirsten Nørgaard Christensen tager det første spadestik til den nye Lyreskovskole i Bov. Byggeriet skrider planmæssigt fremad, og skolens elever kan se frem til, at den nye skole står klar efter sommerferien i 2015. Byggeriet ender med at koste omkring 109 mio. kr., hvilket er billigere end byrådet oprindeligt budgetterede med. (Foto: Betina Skjønnemand).
JULI: Kirkegården i Bov skulle have været fyldt helt op for 10 år siden, men en ændring i adfærd betyder, at langt flere end før, vælger at blive brændt. Urner fylder langt mindre end kister, og derfor besluttede menighedsrådet i Bov, med formand Marius Nørgaard i front, at omdanne en del af kirkegårdens areal til en park. En udvikling, man ser over hele landet. (Foto: Betina Skjønnemand).JULI: Underskriften på et helt nyt biogasanlæg bliver sat på Aabenraa rådhus. Jacobs Jacobsen fra Per Aarsleff A/S, direktør i ENVO Group, Bo Asmussen og borgmester Thomas Andresen havde fundet de store smil frem i dagens anledning. Faktisk lyder aftalen på to anlæg, et i Tønder og et i Kliplev. Anlægget i Kliplev forventes i drift i foråret 2016. (Foto: Betina Skjønnemand).JUNI: Årets dyrskue i Aabenraa blev en stor succes. Det sønderjyske Fællesdyrskue trak både folk og kvæg af huse, og pladsen var godt besøgt på trods af, at det regnede store dele af fredagen. Selvom lidt færre end normalt lagde vejen fredag opvejede gode besøgstal lørdag statistikken. Alt i alt besøgte omkring 22.000 gæster dyrskuet, der dermed kunne melde om ny rekord. (Foto: Betina Skjønnemand).JUNI: Aabenraa Bjergmarathon blev igen i år et stort tilløbsstykke. 3.400 prøvede kræfter med bakkerne i Aabenraa, og selvom der ikke er rigtige bjerge i Aabenraa og omegn, så er løbet ikke for tøsedrenge. Løbet kunne i år fejre 15 års jubilæum, og løbet er efterhånden blevet en fast tradition blandt løbere. I år løb Brian Hansen fra løbeklubben Sparta med sejren på marathondistancen. (Foto: MIkkel Hansen)MAJ: Byrådet vedtager en ambitiøs plan for områdefornyelse af sydbyen. 51. mio. kr. er afsat til processen, der skal løbe frem til og med 2018. Planen indeholder tre hovedpunkter, nemlig 1) torve, pladser og opholdsarealer, 2) kulturelle og særlige boligforanstaltninger, og endelig 3) særlige trafikale foranstaltninger. I avisen uge 24 forsøgte vi at skabe et grafisk overblik over planens mange facetter.JULI: Sundhedsguruen Chris MacDonald lagde vejen forbi Julemærkehjemmet i Fjordmark. Her gav han eleverne et mentalt boost, og var klar med gode råd og opbakning til skolens seje elever. “I dag skal vi ikke snakke om kalorier og broccoli”, lød udmeldingen fra Chris MacDonald, der først og fremmest fortalte eleverne, hvor seje de var. “Man bliver nødt til at starte med det mentale, det er det, der er det vigtigste. Der er selvfølgelig en sammenhæng, men man bliver nødt til at tage udgangspunkt i det, der foregår mellem ørene”, lød meldingen. (Foto: Betina Skjønnemand).JUNI: Børnehuset Evigglad på Kresten Philipsensvej er på vej til at blive en realitet. Børnehuset Evigglad er en ny vuggestue og børnehave, det tilbyder at passe børn alle årets dage og på alle tidspunkter af dagen. Bag initiativet står Anne Therkelsen Schultz, der ses i midten af billedet. “med et 24/7 princip tilbyder vi en pasningsmulighed, som kan skræddersyes den enkeltes arbejdsdier, for hvis der er børn til det, så holder vi også åbent jule- og nytårsaften”, lød meldingen fra Børnehuset Evigglad. (Foto: Svend Michael Larsen).