Falske penge i Fredericia
Lars Saugbjerg
Politiet i Fredericia fik torsdag indleveret en falsk 500-kroneseddel, som to kvinder havde forsøgt at veksle på en restauration i Gothersgade.
Fredag forsøgte kvinderne at veksle en falsk 500-kroneseddel hos en taxachauffør i midtbyen.
"Så nu sidder vi med to falske 500-kronesedeler, og der kan være flere i omløb. Vi advarer: Der er grund til at være opmærksom," lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
De to kvinder beskrives som udlændinge, de taler dansk med udenlandsk accent. De er buttede. Den ene har en piercing ved underlæben.