"I det nye år vil jeg drikke en enkelt pilsner daglig"
Ugens profil er Christian Askov
Navn:
Christian Askov
Alder:
69 år
Familie:
Gift med Birthe i 2 år / Ketty i 20 år og Lene i 17 år; Nu alene
Job:
Vi var 12 medarbejdere i Askov Pressebureau der i 40 år var kontraktlig forpligtiget til at varetage ugebladet Se og Hørs opgaver i provinsen fra en redaktion i Kjelst ved Billum.
Hvad ser du helst på TV?
Nyheder og spændende film suppleret med ham Bonderøven og Hammerslag samt Hvem vil være millionær..
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
Absolut en lækker hytte på Maldiverne - jeg har været på ferie der en håndfuld gange.
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
Duer ikke: Æggekagen brænder altid på. Men jeg elsker stegt flæsk og brunkål med grisehaler.
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Løgnere og mennesker der kun gør noget for egen vindings skyld.
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
Journalist / jeg startede som sportsmeddeler til Jydske Vestkysten som l5 årig.
Har du en sjov episode fra dit arbejdsliv?
Når min "gamle" nabo kører på fortovet ulovligt med sin store havetraktor kun for at "trodse" sine lejere.
Er der noget du har fortrudt arbejdsmæssigt?
Ja, at jeg ikke i en moden alder sagde ja til et job som adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør på et stort dagblad.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
Bill Clinton.
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
Godt helbred. Godt vejr. Og lune sokker.
Hvem er din største inspirationskilde?
Nu afdøde chefredaktør Mogens E Pedersen kaldet "mep" på ugebladet Se og Hør.
Hvad vil du gerne bidrage med i Varde Kommune?
At man nedlagde Vestbanen og brugte de mange sparede millioner kroner på ældreplejen.
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
Jeg ser for meget fjernsyn og mange mener jeg blander mig for meget i debatten.
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
Ved Bork Havn sammen med fiskerne der har deres egen skæve mening om hvad der rører sig i samfundet.
Hvad er din drømmebil?
Til arbejde en BMW - privat en Porsche - lige nu kører jeg fantastiske VW UP med automatgear.
Har du et motto?
Løs problemerne inden du kaster dig på puden.
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Min computer og mit 6o tommer store TV.
Hvad kan du ikke?
Jeg kan ikke lave mad og stryge skjorter.
Hvem fortjener en pris?
Det gør Road House Vest på Østre Omfartsvej - de laver verdens bedste stjerneskud.
Er du konkurrencemenneske?
Ja, for mig er der kun en vinder - nummer 1.
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
Jeg har endnu ikke været på Grønland ellers set det meste af verden.
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
Det var computeren og komme i gang med dagens debatter blandt andet til Ekstra Bladet..
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
Hurtig på aftrækkeren. Reel og god mod børn.
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Altid et problem om sværdet på flæskestegen nu er rigtig sprød.
Når vi siger Varde Kommune, tænker du…?
En kommune der forstår kunsten at være god mod de ældre.
Har du et nytårsforsæt ?
Jeg har ikke røget eller nydt spiritus i de sidste 4 år, så i det nye år vil jeg drikke en enkelt pilsner daglig - min læge siger, at det er sundt og bedre end rødvin for et godt helbred.