Påsketurnering startede golfsæsonen
Der var stor tilslutning, da Alssund Golfklub 2. påskedag afviklede Thybo Proshops Påsketurnering, der traditionelt markerer starten på golfsæsonen.
Ikke færre end 116 spillere deltog i turneringen, og der var endda flere på venteliste.
Turneringen blev afviklet i omskifteligt vejr med let regn indledningsvis og herefter strålende solskin. En forholdsvis kraftig vind drillede mange af spillerne, men der var meget flotte scores til vinderne i de 4 rækker: Jens Andersen (A-rækken, 39 point), Sebastian Puggaard (B-rækken, 42 point), Søren Pedersen (C-rækken, 39 point) og Claus Thorsted (D-rækken, 43 point).
Der var nærmest flag præmier til Trevor Abercromby (A-rækken), Jan Frandsen (B-rækken), Per Pallesen (C-rækken) og Claus Thorsted (D-rækken).