Rød første maj på Aktivitetshus Bispen
SF og Enhedslisten inviterer til en første maj, der skal vise sammenhold
“Vi har måske ikke så meget at fejre i denne tid, men kom alligevel til 1. Maj fest på Bispen,” lyder invitationen fra SF og Enhedslisten i Haderslev. Arrangementet finder sted på Bispen, hvilket får disse ord med på vejen:
“Vi har ikke kunnet finde et passende sted med overenskomst, så derfor er vi i år rykket til de kommunale lokaler på Bispen, siger Mathias D. Christiansen fra Enhedslisten og Mathias Aarestrup fra SF, som fortsætter:
“Igen i år, ligger 1.Maj på et tidspunkt, hvor helt basale begreber som solidaritet, samfundets værdier og åbenhed er oppe i tiden.
SF er gået ud af regeringen og har styrket sin politiske profil.
Enhedslisten er kommet i byrådet og forsøger at sætte en stærk dagsorden.
SUF er på vej frem i det Sønderjyske ungdomsliv.
Men ikke mindst er der i maj måned valg til Europaparlamentet. Og der er vist ingen tvivl om, at det kommer til at præge årets 1. Maj talere. Fra SF taler Hanne Pedersen, byrådskandidat og fra SUF taler Kenneth Hermann. Desuden er der talere fra Folkebevægelsen mod EU og fra Enhedslisten.”
Igen i år spiller “Ole K"s 1. Maj band” til de røde sange.