Sindbad Søfareren i Jægerspris
9.-11. maj: teater i Jægerspris
Igen i år imponerer Juniorgruppen i JAS med en helt ny forestilling. Manuskriptet er nyskrevet af instruktøren Emma Eng og musikken og sange, skrevet af Mikael Rasmussen, er aldrig hørt før.
Sindbad Søfareren, kendt fra ”Tusind og én nats eventyr”, stævner sammen med sit mandskab ud i jagten på en drøm om rigdom og ære. Rejsen forløber dog ikke helt som planlagt. Vi møder både havfruer, dansende skeletter, kannibaler, tyvagtige aber og meget mere! Vil Sindbad og hans venner komme hjem med skatten... og kan han være tro mod sit hjerte, når det virkelig gælder?
Gå ikke glip af denne muntre forestilling, der kan ses af både børn og voksne. Lad dig rive med og opsluge af eventyret på teateret, når det er allerbedst.
Forestillinger 9. 10. og 11. maj 2014. Fredag kl. 20, lørdag og søndag kl. 16.
Billetter kan købes allerede nu på www.jas-teater.dk eller hos JAS-billetkontor, mandag og tirsdag fra kl. 15.30-17.30 fra 28. april. Billetkontor beliggende på Møllevej 4, 3630 Jægerspris.
Billetpris: 50 kr.