Kriminelt knus
Arkiv
En tilsyneladende venlig gestus fik øjensynligt ubehagelige konsekvenser for en mand i Jernbanegade. Manden var til en koncert, da han blev kontaktet af en fremmed, der ville give ham et knus. Knuset blev afvist, men da den fremmede var forsvundet, var mandens telefon og planlægningskalender væk. Den tyvagtige knuser beskrives som algierer, mellem 30 og 38 år gammel, højt, tynd og med kort mørkt hår. Han var iført sort skjorte og blå jeans. Hvis man kan hjælpe i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.