50 år hos TTU
50 års kollektioner har Lis Hansen haft mellem fingrene hos TTU. Hun begyndte i forretningen i Algade 1. maj 1964. Her arbejdede hun næste 30 år før end turen gik til afdelingen i Skomagergade, hvor hun har været i 20 år. Lis Hansen kommer oprindelig fra Nykøbing Falster, men en kæreste fik hende til Roskilde. Da hun kom til byen var hun allerede uddannet i en stor konfektionsforretning i hjembyen. I løbet af de 50 år hos TTU, har hun efterhånden haft flere generationer af samme familier som kunder. Kunderne er da også glade for hende, da hun ofte bliver genkendt af dem, når hun færdes i byen. Den langvarige indsats hos TTU bliver også belønnet med Dronningens Fortjenstmedalje, der bliver overrakt til hende på selve jubilæumsdagen. Jubilæet bliver også fejret med en reception i forretningen i Skomagergade fra klokken 10 til 12. Jubilæet er en dobbeltbegivenhed for TTU, da forretningen i Skomagergade også har 50 års jubilæum 1. maj. ja-