Skattejagt hos KFUM
Arkiv
Landholdet har fået stjålet sin fodbold af onde folk, og hvis ikke de får den igen, skal de spille med en grapefrugt til deres næste kamp. Sådan lyder præmissen, når der 3. og 4. maj indbydes til skattejagt hos KFUM Roskilde på Lillevang. Skattejagten er i virkeligheden en micro-fodboldskole for årgangene 2007-2009, hvor skatten, der skal findes, er den forsvundne bold. Deltagerne får ledetråde ved at lave forskellige fodboldøvelser. Man kan tilmelde sig på www.dbu.dk/skattejagt.