Fortsæt til indhold

Beder om møde med borgmesteren

Arkiv
Arkiv

Kultur- og Idrætudvalgsformand Birgit Pedersen er overrasket over flere foreningers negative reaktion på udbudsmaterialet.
- Jeg vil have møde med borgmesteren om, hvad der gør, at folk har fået mistillid til sagen. Vi må drøfte, om man kan misforstå materialet, siger Birgit Pedersen og fortsætter:
- Jeg synes, at forvaltningen har gjort, hvad den er blevet bedt om. Den har gjort sig umage med at forklare, at vi skal have et 50 meters bassin, hvis det kan blive indenfor de 110 millioner kroner.
- Jeg synes også det ville være fedt med et 50 meters bassin, men det skal ikke være på bekostning af wellnessdelen, siger Birgit Pedersen.
Hun pointerer, at man har prioriteret, at der først og fremmest skal bygges en familievenlig svømmehal, hvor der skal være plads til at hygge med familien i sauna og varmtvandsbad
Hun er ærgerlig over, at udvidelsen af svømmehallen nu bliver forsinket.

Har ikke lovet noget

Birgit Pedersen tilbageviser, at klubber og foreninger er blevet lovet at se forslagsmaterialet før politikerne, som de ellers hævder.
- Sidst vi havde møde med dem om sagen, blev den lukket og afsluttet, siger politikeren og fortsætter:
- At Poul Lindor har lovet noget andet, må stå for hans egen regning.
Hun forklarer, at Kultur- og Idrætsudvalget har vedtaget, at det er udvalget selv og nogle konsulenter, der kommer til at sidde i dommerkomiteen sammen med et par konsulenter.
Hun tilbageviser dermed, at RIU er blevet lovet at sidde med ved dommerbordet.
ag