Mindfulness som medicin
Arkiv
HERFØLGE: Uglen, Herfølge Fællesbibliotek, inviterer torsdag den 15. maj kl. 16.00 til et spændende foredrag med Ulla Ajslev fra Køge Demensteam.
Her fortæller hun om mindfulness og om, hvordan enkelte metoder i mindfulness kan skærpe ens opmærksom, dæmpe psykologisk ubehag og gøre en bedre i stand til at håndtere forandringer.
– Alle mennesker udsættes for små og store situationer uden lette løsninger, men som man er nød til at håndtere konflikter, kriser, sygdom m.v. Mindfulness løser ikke alle problemer, men mindfulness kan støtte og vedligeholde f.eks. vores evne til at huske, fokusere m.v. fortæller Ulla Ajslev.
Foredraget er gratis og alle er velkomne.
pm