Fortsæt til indhold

Golfklubber vil skabe flere golfspillere

Golfklubberne i Vejle Kommune vil udvide samarbejde for at skabe flere golfspillere

Arkiv
Arkiv

Golfklubberne i Give, Brejning, Jelling og Vejle indleder i 2014 et samarbejde for at tilbyde flere af kommunens borgere glæden ved at spille golf.
Formændene John Sahlertz, Jelling Golfklub, Stig Brogaard Andersen, Vejle Golf Club, Keld Juhl Jensen, Give Golfklub og Søren Stenager fra initiativgruppen Golf i Brejning mødtes i januar for at kickstarte initiativet, der skal føre et frugtbart samarbejde med sig.
I Vejle Kommune ligger der fire klubber med forskellige baner, geografisk placering, klubhistorie, erfaring og knowhow – og i et tættere samarbejde kan det give spændende muligheder – både for potentielle og allerede etablerede golfspillere i Vejle Kommune.
I forvejen samarbejder de fire golfklubber om talentudvikling af kommunens målrettede juniorer – kaldet JEGV - der nu har fungeret i fire sæsoner og involveret trænere og ledere fra junioreliten.
I første omgang er der fokus på tre vigtige områder:
Golfens Dag og Kommunens Dag, fælles skoletilbud samt et kommunemesterskab.
Læs mere om golfklubberne her:
www.jellinggk.dk
www.vgc.dk
www.givegolfklub.dk