Overfaldt pige med flaske
Arkiv
En aften på Crazy Daisy udviklede sig tilsyneladende i en voldsom retning. Retten i Roskilde fortæller, at en 21-årig mand er anklaget for at have overfaldet en pige på diskoteket 22. marts. Ifølge anklageskriftet mod den unge mand skulle han have slået hende flere gange i hovedet. Desuden har han angiveligt kastet en flaske efter hende. Torsdag 8. maj kigger en dommer på sagen og beslutter, hvad de juridiske konsekvenser bliver for den anklagede.