Fortsæt til indhold

Bølle ringede til en ven

Politiet blev angiveligt overfuset og overfaldet i en sag om kørsel ude kørekort

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med at politiet ville uddele en bøde til en 18-årig mand for at køre uden kørekort på Hovedgaden i Havdrup, slog det tilsyneladende klik for den 18-åriges 17-årige passager.
Den 17-årige skulle have kaldt betjentene for 'Pansersvin' og 'Bøsserøve', hvorefter han ringede til en anden 17-årig, der kort efter tilsyneladende troppede op på Hovedgaden.
Her skulle de to 17-årige sammen have skabt et sådan postyr, at betjentene besluttede at anholde dem.
De to drenge var dog ikke med på den beslutning, og det endte blandt andet med, at en betjent blev skubbet, så han mistede balancen, og at en af de to 17-årige forsøgte at løbe væk.

For langsom

Politiet var dog hurtigere end de 17-årige.
Forsøget på at undslippe blev forpurret, og de to blev anholdt og kørt til stationen.
Nu skal de så for en dommer, hvor de blandt andet kan se frem til at skulle stå til ansvar for anklager om at have modsat sig anholdelse og for at overfalde politiet.
En dommer bestemmer onsdag 7. maj, hvilket konsekvenserne anklagerne får for de to drenge.
hw