Her tisser vi efter dartskive
Drengebørn tisser ved siden af - det kan være en ildelugtende oplevelse
- Der er tale om nogle små klistermærker, der sættes fast i toiletkummen lige over vandspejlet. Drengene vil helt instinktivt forsøge at ramme dartskiven. Dermed er risikoen for at ramme ved siden af ikke så stor, siger skoleleder Søren Tarp. På trods af at der gøres godt og ofte rent på Risbjergskolens toiletter, kan man ikke undgå, at der opstår uheldige tilfælde af tis udenfor kummerne. - Det er specielt med de nyeste skolebørn, at problemerne opstår. Indskolingseleverne skal lige lære at begå sig, og derfor holder vi også et ekstra godt øje med toiletterne i indskolingen, ved bl.a. i et af indskolingssporene at have ¿toiletvagter¿, som hjælper børnene med at efterlade toilettet pænt, siger Søren Tarp. Avedøre: Fænomenet er ikke ubekendt På Avedøre Skole har den nye skoleleder, Lars Haagendal, ikke i sin korte tid på skolen oplevet tilfælde med bevidst tissen ved siden af, men ¿fænomenet er ham ikke ubekendt¿. - Det kan fra tid til anden være et generelt problem i skolevæsenet, siger min erfaring. Nogle gange er der tale om almindelige drengestreger, andre gange om børn, der mistrives. Der er meget fokus på toiletvaner på skolerne generelt, og man har derfor også et vågent øje på netop toiletbesøgene og bruger det som et pædagogisk redskab, siger Lars Haagendal.