Soldaterne har fået ny mor

Den enes død er den andens brød, lyder et gammelt ordsprog. Omsat til praksis, er det den meget omtalte nedlæggelse af Sønderborg Kaserne, som nu har beriget KFUMs Soldaterhjem på Louisevej 2 i Haderslev med en ny daglig leder. Hidtil har det været en frivillig tjans, varetaget af Anny og Birger West Rønne og, at sørge for soldaternes ve og vel på Louisevej 2.

Mor og general

Husets nye leder, Anne Dorthe Bøjgaard Nielsen, er efter eget udsagn både mor og general for de unge soldater. Efter fire år i Sønderborg, lukkede og slukkede hun for byens Soldaterhjem i april måned. Nu er det Haderslev, det gælder.
“Det var hårdt at sande, at det var slut. Men jeg ser tilbage på virkelig gode år med fantastiske hjælpere i Sønderborg, og nu glæder jeg mig til den nye udfordring her i byen,” siger hun.
Siden Anne Dorthe, der er uddannet pædagog, for år tilbage ved et tilfælde kom til at arbejde på KFUMs Soldaterhjem i Varde, har det været hendes hjertebarn at skabe et hyggeligt hjem for de udsendte soldater. Hendes passion for jobbet har ført hende rundt flere steder her i landet, men også til udlandet, hvor hun var udstationeret i Bosnien, Kosovo og Afghanistan.
Anne Dorthe har de dejligste minder med hjem fra ulandsopholdene. Men også triste.
“Jeg har været med til at sende en soldat hjem., og det var intet mindre end en frygtelig oplevelse. Jeg kendte ham godt, og samme morgen, hvor han dør på en fejlmission, havde vi givet hans trup småkager med.”

Tæller ikke timer

At bage småkager, sørge for “højtidsmad” eller fødselsdagskage er lang fra det eneste, som Anne Dorthe klarer enemand.
“De fleste kører Soldaterhjemmene parvis, for der er nok at se til. Jeg er kun mig selv, så jeg er for længst holdt op med at tælle timer. Heldigvis har jeg Danmarks dejligste arbejde, så jeg klager ikke,” siger hun med det varme smil, som utvivlsomt er med til at soldaterne åbner op overfor hende, også når livet er svært.
“Jeg elsker den ping-pong jeg har sammen med de unge mennesker. Men det er bestemt også tid til at drøfte alvorlige ting. Der er meget fortrolighed mellem mig, og de unge. Og jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg får lov til at komme så tæt på, som jeg gør.”
Hendes passion for arbejdet som KUF-mor, som det hedder i inderkredse, har end ikke ladet hende tænke på at skabe sin egen familie.
“Jeg har jo mange “børn”, kan man sige. Men jeg er ikke afvisende og åben overfor alt, hvad fremtiden byder på.”