Satte ild på eget skur
Arkiv
En 63-årig mand fra Svogerslev blev søndag aften sigtet for at sætte ild på sit skur. Manden var i færd med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder, da han kom så tæt på skuret med ukrudtsvåbnet, at der gik ild i det. Brandvæsnet blev tilkaldt og fik hurtigt styr på flammerne. Men både skur og hus tog brandskade. Manden får en bøde, fordi han ikke var forsigtig nok.