Fortsæt til indhold

Braunstein hole-in-one sponsor i Køge Golf Klub

Arkiv
Arkiv

SPONSORSAMARBEJDE: Bryggeriet Braunstein er en betydningsfuld samarbejdspartner for Køge Golf Klub.
De optræder som præmiesponsor ved den årlige åbningsturnering, som i år havde deltagelse af 170 medlemmer i klubben. Herudover er de netop indtrådt som ny hole-in-one sponsor.
Samarbejdet og tavlen blev indviet ved en lille sammenkomst tirsdag den 6. maj, hvor direktør Michael Braunstein overdrog tavlen til Køge Golf Klub, og i den forbindelse betonede Michael Braunstein, at bryggeriet er en ægte Køge-virksomhed helt ind i hjertet, og derfor glæder de sig også over at samarbejde med og understøtte foreningsinitiativer i byen.
Køge Golf Klubs formand Erik Lorentzen takkede Braunstein for, at de vil berige klubben både som præmiesponsor for årets åbningsmatch og nu også som Hole-in-one-sponsor.
Medlemmer af Køge Golf Klub, der laver en hole-in-one, bliver belønnet med en nummereret Braunstein Dansk Single Malt Whisky 11:2, hvortil kommer, at Braunstein også sponserer en Braunstein Dansk Golf Bitter til udskænkning på dagen.
Der har været ni spillere i 2013, der har opnået hole-in-one på Sydbanen, og de var også inviteret til arrangementet, og ved denne lejlighed fik de overrakt hver en flaske whisky.
De ni spillere der i 2013 lavede hole-in-one var Gurli Gewecke, Mik Hass Rasmussen, Elo Jensen, Sander Madsen, Keld Pedersen, Else Marie Langfeldt, Kurt Stender, Pia Jepsen og Kasper Andersen.
- Tavlen er ophængt i klubbens foyer, og der er plaketter med navnene på de første ni hole-in-one-spillere på Sydbanen og tolv hole-in-one-spillere på Nordbanen. For deres vedkommende honoreres det ultimative golfslag med en golfbitter på terrassen, oplyser golfmanager Helge Caspersen.
pm