Fortsæt til indhold

Nu kan der brevstemmes til EU-parlamentsvalget

Arkiv
Arkiv

Søndag den 25. maj er der valg til Europa-parlamentet og patentdomstolen. Frem til den 23. maj kan der brevstemmes i kommunens Borgerservice.
- Hvis du ikke har mulighed for at møde op på afstemningsstedet søndag den 25. maj 2014, kan du brevstemme i Borgerservice på Rådhuset. Du kan brevstemme til og med fredag den 23. maj i åbningstiden: Mandag-onsdag kl. 10.00 - 14.30, torsdag kl. 13.00 - 17.30, fredag kl. 10.00 - 13.30, bemærk fredag den 23. maj kl. 10.00-18.00 og lørdag d. 10. maj og 17. maj kl. 10.00-13.00, lyder det fra Borgerservice.
Frem til mandag den 5. maj vil der ikke være kandidatlister og man kan således kun stemme på et parti.
For at brevstemme i Borgerservice er det nødvendigt at medbringe legitimation som f.eks. sundhedskort eller pas.
Brevstem i hjemmet

Hvis man ikke har mulighed for at komme på Borgerservice, pga. sygdom eller manglende førlighed, kan man ansøge om at afgive sin stemme i hjemmet inden selve valgdagen.
- Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du kan få i Borgerservice eller printe fra vores hjemmeside. Ansøgningsskemaet skal være afleveret i kommunens postkasse senest tirsdag d. 13. maj, skriver Borgerservice.
Stem udenfor valglokalet

Ligeledes er der også mulighed for at stemme lige uden for valglokalet på selve valgdagen, hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke selv kan komme ind i valglokalet.