Hvidovre følger nationale mål for inklusion
Nu har Hvidovre ikke længere et højere mål end de fleste andre danske kommuner
- Vi er stadig ambitiøse, men vi har lettet foden lidt fra speederen, siger borgmesteren, der sammen med de øvrige socialdemokrater, SF og Konservative stemte imod forslaget... Efter en meget lang og ophedet debat i kommunalbestyrelsen, besluttede et flertal at gå ind for Hvidovrelistens forslag om, at der ikke længere skal være et særligt måltal for inklusionen i Hvidovre. ¿Børns trivsel i de lokale skoletilbud kan ikke sikres, når der samtidig fra centralt hold presses på med et konkret måltal for inklusion i de lokale folkeskoler.¿ Det mente Hvidovrelisten. Og partiet fik altså så i sidste uge opbakning fra Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten, da de stillede forslag om, at Hvidovre Kommune ikke længere skal stile højere end det mål for inklusion, som regeringen har fastsat til 96 procent. - Vi går naturligvis ind for inklusion, men vi mener bare ikke, at vi kan sikre det enkelte barns trivsel i skolen, når skoleledere og lærere samtidig skal operere med at opnå en succesrate for inklusion på hele 98 procent, siger Kashif Ahmad, der er Hvidovrelistens medlem i børne- og ungeudvalget... Flertalsbeslutningen tirsdag betyder således, at Hvidovre Kommunes målsætning ikke længere er, at 98 procent af alle børn skal kunne inkluderes i skolerne, men i stedet 96 procent - i øvrigt et mål Hvidovre allerede har nået. Mål har vakt bekymring Trods en meget lang diskussion i byrådssalen pointerede alle partier, at Hvidovres børn og unge skal have de bedste muligheder for at trives og udvikle sig samt at inklusion - i hvert fald i nogle tilfælde - er vejen frem. - Vores lærere og pædagoger arbejder engageret og seriøst med inklusion og det skal de fortsat gøre, men vi letter foden en smule fra speederen, siger borgmester Helle Adelborg og tilføjer: - En inklusionsgrad på 98 procent er meget ambitiøs, men uanset procentsats, så har vores inklusionstanke her i Hvidovre hele tiden været, at alle børn skal gå i det skoletilbud, som passer dem bedst... Det får imidlertid Hvidovrelistens Kashif Ahmad, der i øvrigt selv er lærer i Hvidovre, til at undre sig: - Hvis vi alle vil, at børnene skal gå i det skoletilbud, der passer dem bedst - og det ikke skal afhænge af en procentsats - ja, så undrer det mig da meget, at ikke alle tilsluttede sig vores forslag. Især fordi inklusion jo helt indlysende er noget, der påvirker rigtig mange elever og bekymrer forældrene... Borgmester Helle Adelborg anerkender også, i en pressemeddelelse udsendt af Hvidovre Kommune, at det tidligere meget høje inklusionsmål har vakt bekymring hos mange forældre og lærere og hun håber at dét, at der nu skæres to procent af inklusionsgraden kan afhjælpe frygten for, at alt for mange børn med særlige behov, skal presses ind i det almene skoletilbud. Hvidovre højere end andre kommuner Netop det usædvanlige i at Hvidovre har et inklusionsmål, der er højere end landets øvrige kommuner var et af de emner, der blev drøftet intensivt under behandlingen af punktet. - Jeg ved godt, at en enig kommunalbestyrelse har vedtaget det mål i forbindelse med beslutningen om kvalitetsløftet, men det er vores pligt som ansvarlige politikere at revurdere det mål, hvis vi ikke mener, det fungerer hensigtsmæssigt i Hvidovre, siger Kashif Ahmad, der under debatten efterlyste svar på, hvorfor Hvidovre skulle have en højere inklusionsgrad end alle andre kommuner. Ifølge Helle Adelborg er et af argumenterne for den høje inklusionsgrad i Hvidovre, at undersøgelser viser at børn, der inkluderes i det almene skoletilbud, har langt lettere ved at komme videre med eksempelvis en ungdomsuddannelse, end de børn, der ikke bliver inkluderet. Hvidovrelisten, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten mente imidlertid ikke, at der var belæg for det argument, da der også er undersøgelser der peger på, at børn der har gået i specialtilbud, har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er imidlertid enighed i kommunalbestyrelsen om, at inklusionsarbejdet i Hvidovre skal fortsætte. Og lærerne skal fortsat efteruddannes i inklusion, så de har redskaberne og metoderne til at sikre, at inklusion kan gennemføres, så børnene trives med det.