Fortsæt til indhold

Da Danmark blev dansk

Tirsdag den 13. maj er der foredrag på Kolding bibliotek

Arkiv
Arkiv

I starten af 1800-tallet strakte det danske rige sig fra Nordkap til Lauenborg i Nordtyskland.
I slutningen af 1800-tallet var riget skrumpet til at omfatte området mellem Kongeåen og Skagen foruden nogle øer nordpå og østpå. Danmark fik omtrent sin nuværende udstrækning.
Tirsdag den 13. maj kl. 19 holder Peter Thaler foredrag på Kolding Bibliotek om, hvordan 1864 fungerede som omdrejningspunkt i udviklingen af danskernes nationale selvforståelse.
På den ene side var krigen i 1864 en direkte konsekvens af den igangværende nationaliseringsproces i både kongeriget Danmark og hertugdømmerne.
På den andre side knyttede krigens udfald denne identitet endegyldig til den nationalstat, vi kender i dag.
Peter Thaler er lektor ved historiestudiet på Syddansk Universitet. Han har bl.a. beskæftiget sig med udviklingen af national identitet forskellige steder i Europa.
Billetter á 80 kr. kan købes hos Folkeuniversitet i Odense og Koldingbibliotekerne og via disse institutionernes hjemmesider.