Store Bededagsvandring på Koldinghus
Store Bededag er der mulighed for en hyggelig vandretur ved slottet
I guldalderens København gik man tur på byens volde aftenen før Store Bededag. Man ville nyde foråret, vise sit pæne tøj frem, se på de andre og mødes med venner og bekendte. Den tradition viderefører Koldinghus og inviterer til vandring på volden Store Bededagsaften torsdag 15. maj kl. 19.30. Gåturen rundt om slottet varer en time.
Fornuftigt fodtøj anbefales. Guide på gåturen er Hanne Mette Pedersen, der er uddannet arkitekt med speciale i restaurering, by-og bygningspleje hos professor Johannes Exner.
På vandring i slotsgården og på volden langs slottets ydre afslører hun murværkets enestående evne til at fortælle historie.
Undervejs fortæller hun om bygningen Koldinghus' historie og om den grundlæggende idé i den store restaurering af den faldefærdige slotsruin.
Gåturen rundt om slottet er ikke velegnet gangbesværede, da vi også skal gå på skrænterne. Slottet er låst og derfor vil der ikke være adgang til toiletterne.
Det er gratis at deltage for medlemmer af Museumsklubben Koldinghus og Erhvervsklubben Koldinghus. Alle andre betaler 50 kr. (Husk at medbringe kontanter. Det er også gratis for børn og unge under 18 år ar deltage.Tilmelding til museum@koldinghus.dk eller på telefon 76 33 81 00