Fortsæt til indhold

En åben dør kan lukke en handel

Arkiv
Arkiv

Home i Vejle holdt i weekenden åbent hus i 147 boliger.
”Selvfølgelig var der enkelte boliger, hvor der desværre ikke kom nogen besøgende, men sådan er det altid. I langt de fleste boliger kom der 1-4 hold kunder. I enkelte boliger havde vi fornøjelsen af helt op til 10 hold kunder,” fortæller Jesper Frendrup Guldmann, ejendomsmægler og daglig leder hos Home Vejle.
”Der er ingen tvivl om, at en åben dør kan lukke en handel. Åbent Hus formår altid at aktivere nogle nye kunder og kaster altid et par ekstra handler af sig, og det gør det også denne gang. Vi har allerede fået de første seriøse købstilbud,” siger Jesper.
”Det var en rigtig beslutning, at der var home-medarbejdere i alle boligerne, selv om det er en stor logistikopgave på 147 boliger og kræver en kæmpe indsats. Det gav en masse god dialog med interesserede købere, og lige nu har vi travlt med opfølgningen. Vi har både interesserede købere, der skal se boligen igen i fred og ro, mens andre skal en tur i banken,” fortæller Jesper Frendrup Guldmann.
Både antallet af fremvisninger og handler i årets første tre måneder ligger over de samme måneder sidste år, oplyser mægleren.