Fortsæt til indhold

En ny bygning rejser sig i Esbjergs midtby

VUV Vests nye Multisal rejser sig nu for alvor i Esbjergs centrum

Arkiv
Arkiv

Forleden var der rejsegilde i Multisalen på VUC Vest. Og som det sig hør og bør var der flag og kranse på selve bygningen, mens der naturligvis var pølser og brød til maven.
I selve Multisalen holdt rektor Frants Regel tale, hvor han takkede både håndværkere, ansatte og kursister for tålmodighed.
Derefter holdt Jens Christian Harpøth fra Hansson og Knudsen en kort tale, hvori han bl.a. nævnte, at man for en gangs skyld havde været heldig med vejret.
“Der er bygget siden sidste sommer, og det har stort set været godt vejr hele tiden, og til trods for de uforudsigeligheder, man kan møde under sådan et byggeri, er det gået efter planen, og det forventes at stå færdigt i år,” lød ordene, hvilket formentlig beroligede en del.
Endelig blev der råbt et trefoldigt hurra for det nye byggeri på VUC Vest i Esbjerg, og efterfølgende forsvandt alle rundt omkring for at se på byggeriet og/eller ud til Nillers Pølsevogn.