Naturpleje i Bolund
Arkiv
Danmarks Naturfredningsforening i Roskilde er i gang med et alternativet havearbejde på stendiget langs Frederiksborgvej ved Bolund. Diget er overgroet med græs, så man ikke kan se selve stendiget. Der bliver arbejdet på at få det frem i lyset til glæde for lav, smådyr og specielle små planter med voksested i stendiger. Har man lyst, kan man sagtens deltage i arbejdet, der fortsætter onsdag 14. maj fra klokken 16 til 20. Det er gratis at deltage og DN giver en bid brød. Mødested og diget finder man cirka 800 meter nord for Risø på Frederiksborgvej 399.