Bilka flytter møblerne på nettet
Arkiv
Som du måske har lagt mærke til, har Bilka i Kolding reduceret møbelafdelingen ret kraftigt. I stedet har man valgt at lave en af Danmarks største møbelbutikker på nettet, så kunderne har endnu flere møbler at vælge imellem.
”Vi satser i højere grad på vores online møbelbutik, fordi vi her har mulighed for at præsentere kunderne for endnu flere møbler. Vi har faktisk firedoblet vores sortiment af møbler fra det, man var vant til fra vores varehuse, og vi har nu en af Danmarks største online møbelbutikker" fortæller Jørgen Klüwer, e-handelsdirektør i Dansk Supermarked.