Fortsæt til indhold

Bytte bytte ferie-bolig

Bofællesskaber vil bytte ferieboliger og besøge hinandens byer

Arkiv
Peter Friis Autzen

Bofællesskabet Nørre Voldgade i Fredericia har fået en idé, der vil gøre det muligt for de udviklingshæmmede beboere at komme på ferie.
“Vi vil bytte bolig med beboere på landets andre bofællesskaber. For eksempel kan fire af vores beboere besøge Århus. Samtidig han århusianerne besøge os og blive vist rundt i Fredericia af de lokale beboere,” siger bofællesskabets leder, Holger Torp.
Idéen er med i KL-konceptet “Danmarks Bedste Mindste Idé”.
“Med bytte-ferier holdes prisen nede, så alle kan komme afsted på ferie, selvom økonomien er stram,” siger Holger Torp.