Flot indvielse af nyt gymnastikcenter
INDVIELSE: Der var fest og farver og gang i den dagen igennem i det nye gymnastikcenter ved Ravnsborghallen, da Gymnastikforeningen Køge Bugt søndag den 4. maj holdt indvielse i det nye center.
Festlighederne begyndte allerede klokken 10, da borgmester Flemming Christensen og gymnastikforeningens første formand, Hans Haagen Pedersen, var med til officielt at indvie det nye gymnastikcenter.
Siden var der opvisning ved en lang række gymnastikhold og til sidst blev en ordentlig flok børn sluppet fri til fri leg i gymnastikcentret.
Køge Bugt Gymnastikcenter er et af de mest moderne af sin slags i Danmark, og det er indrettet specifikt til gymnastikforeningens behov.
Dertil kommer, at det udgør et nyt samlingspunkt for foreningens mange medlemmer, som hidtil har trænet rundt omkring i haller og på skoler i det meste af kommunen.
mart