Fortsæt til indhold

Oplev 'Jagten gennem historien' på Selsø Slot

Arkiv
Arkiv

Løbeskoene skal på og fantasien i svingninger, når 'Jagten gennem historien' vender tilbage på Selsø Slot fredag den 23. maj. fra kl. 17-20.
Året er 1734. En ung mand kommer til Selsø Slot for første gang. Hans navn er Ferdinand, og han er lakaj hos overkammerherre Carl Adolph von Plessen, der besøger sin bror Christian Ludvig på den prægtige herregård Selsø. Men Ferdinand er ikke som de andre tjenestefolk. Om halsen har han en tung jernring. Ferdinand er slave, født i Afrika og opvokset i Vestindien. Han har hjemve og tager en beslutning: Han vil prøve at komme hjem – hjem til Afrika.
Følg i Ferdinands fodspor rundt på Selsø. Prøv capoeira, slavernes kampdans, hjælp Ferdinand med at få kontakt til sine forfædre og hjælp ham med at tage svære beslutninger, der gælder liv eller død. Vil det lykkes Ferdinand at stikke af og komme hjem, og hvem jagter ham?
Løbet giver hele familien chancen for både at få pulsen i vejret og en fælles oplevelse, der kræver samarbejde og eventyrlyst.
Is, kaffe og drikkevarer kan købes. Medbring gerne madkurv. Parkering ved Selsø Kirke.
'Jagten gennem historien' er et kulturtilbud og et orienteringsløb for hele familien, som finder sted på 15 forskellige udvalgte steder i hovedstadsregionen.
Pris - Voksne 50 kr. – børn 25 kr. Børn under 6 år: Gratis. Køb billetter på www.jagtengennemhistorien.dk
Jagten er finansieret af KulturMetropolØresund, Region Hovedstaden, Kulturministeriet og Nordea-fonden. Jagten er skabt i samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund, 13 kommuner og Golden Days.