Fortsæt til indhold

Rishøj var ikke dygtige nok i afslutningsspillet

Arkiv
Per Møller

FODBOLD: Efter 11 kampe i træk uden nederlag gik det sidste lørdag galt for Rishøj, da hjemmekampen mod Aarhus Fread i 2. Division Vest endte i et nederlag på 3-1.
Rishøj tabte, ifølge træner Thomas Skov, kampen efter at have været klart bedst på bolden gennem det meste af kampen. Rishøjs opbyggende spil var rigtigt godt i store dele af kampen, men afslutningsspillet var ikke godt nok. Derimod forstod gæsterne at udnytte de få chancer de fik i løbet af kampen.
Trods nederlaget er Rishøj fortsat på en stensikker andenplads i 2. Division Vest - ni points foran HIK der indtager tredjepladsen. Men 16 points efter suveræne Skive IK som om kort tid kan ønskes tillykke med oprykningen til 1. Division - Nordicbet Ligaen.
Næste opgave for Rishøj er udekampen lørdag den 10. maj kl. 15.00 mod fynske Næsby BK, der desperat har brug for points efter at holdet med sidste weekends 3-1 nederlag til Brabrand IF gled ned på trediesidstepladsen som udløser billet til Danmarksserien.
De to klubbers møde i efteråret på Rishøj Stadion blev en målrig affære der sluttede uafgjort 3-3.