Fortsæt til indhold

Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning

I Solgårdspaken i Strøby Egede lørdag den 24. maj.

Arkiv
Arkiv

JAGTHORNSBLÆSNING: Lørdag den 24. maj afholder Danmarks Jægerforbund forbundsmesterskab i jagthornsblæsning. Det foregår i Solgårdsparken i Strøby Egede lørdag lørdag den 24. maj fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00. Og der er fri adgang for alle.
Der deltager ca. 300 jagthornsblæsere fra hele landet som har kvalificeret sig enten fra tidligere mesterskaber eller fra duelighedsprøver i de 8 kredse som jægerforbundet er opdelt i.
Det er således de bedste jagthornsblæsere fra hele lander der konkurrerer denne dag.
Ved disse mesterskaber konkurrerer både soloblæsere og grupper, og der fremføres såvel traditionelle jagtsignaler som nye signaler og musikstykker. Der konkurreres i tre klasser, B rækken – A rækken – og mesterklassen. Det gælder for både solister og grupper
- Jagthornet er et messingblæseinstrument uden ventiler. Blandt andet derfor lærer de fleste at blæse de første signaler efter gehør. Der findes to typer jagthorn. Parforcehornet og det noget mindre Fürst-Pless-horn. Fürst-Pless-hornet er det mest udbredte horn i Danmark og det foretrukne instrument for begyndere, fortæller Johannes Nielsen fra Køge-Herfølge Jagtforening.
Jagthornet blev oprindeligt indført i jagten, for at sikre kommunikation under jagterne, og i dag - mange år senere – er jagthornet stadig en naturlig del af mange jagter. Jagthornsblæsning sætter et flot præg på jagten og understreger jægernes respekt for vildtet.
Køge-Herfølge Jagtforening står for det praktiske ved disse mesterskaber, det omfatter bl.a. opstilling af scene samt sørge for forplejning til de mange deltagere og gæster.
Køge-Herfølge Jagtforening stiller også med en gruppe på 8 blæsere til disse mesterskaber.
pm

(Privatfoto).