Fortsæt til indhold

Cafe Paraplyen inviterer til Familiespisning

Hver torsdag er der fællesspisning på Cafe Paraplyen i Varde

Arkiv
Kim Schou

Det sociale er i højsædet når Cafe Paraplyen hver torsdag inviterer til familiespisning i Cafe Paraplyen i Nørregade i Varde.
”Vi har været i gang i en måneds tid og har fået en god start,” fortæller lederen af Cafeen, Rita Christensen, som har fået god hjælp af sin praktikstuderende, Anni Vindbjerg, som er i gang med en uddannelse som socialrådgiver, og derfor har sin daglige gang i cafeen.
”Det er et dejligt sted at arbejde og hver dag taler jeg med de mange brugere her på cafeen,” fortæller Anni Vindbjerg, som har taget initiativ til familiespisningen.
”Jeg så gerne, at vi fik flere kulturer til at mødes og derfor er det mit håb, at mange kulturer vil mødes hver anden torsdag,” fortæller Anni Vindbjerg.
Og det kan ikke være prisen der afskrækker.
Voksne betaler 10 kroner pr middag mens børn spiser gratis.
"Vi laver en aften hvor børn kan lege på kryds og tværs og hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor forskellige kulturer mødes," fortæller Anni Vindbjerg.
”Vi har fået støtte af Y-men's Club Denmark, så derfor kan vi holde prisen på dette symbolske beløb,” fortæller Anni Vindbjerg, som håber at mange flere vil tage mod tilbudet.
Man skal bare tilmelde sig onsdag senest klokken 12.
Familiemiddagen foregår i tidsrummet mellem klokken 17 og 19.