Politiet snuppede to påvirkede bilister
To bilister påvirket af alkohol og hash blev i går anholdt af politiet
Mikkel Hansen
Onsdag fangede Sønderborg Politi to påvirkede bilister.
En mandlig bilist kørte omkring kl.18.15 ind i en garage på Højmarken i Broager. Garagen blev beskadiget, og politiet mistænkte manden for at være påvirket af alkohol. Han blev derfor taget med til en blodprøve.
Senere på natten, kl. 01.10, standsede betjente rutinemæssigt en personbil på Alsgade.
Bilisten virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og visiteret. Det viste sig, at han var i besiddelse af 1 gram hash. Han er nu sigtet for begge dele, oplyser Sønderborg Politi.