Tyv fandt kaffekassen
Arkiv
Først da køkkenskabene blev gennemrodet fik en ukendt tyv noget ud af sine anstrengelser i forbindelse med et indbrud i Gullandsstræde. Ifølge oplysninger fra politiet skete indbruddet på et tidspunkt mellem mandag 5. og onsdag 7. maj, og det gik ud over forretningen Din Hørespecialist Roskilde. Gerningsmanden kom ind ved at smadre glasdøren til butikken, og i det omtalte køkkenskab lykkedes det ham at finde en pengekasse med 750 kroner i, som han tog med sig.