Tidligere VB-spillere køber aktier i klubben
En række tidligere VB-spillere støtter deres gamle klub ved at købe aktier
De har ofte taget den røde trøje på og kæmpet for sejr til Vejle Boldklub. Men selv de ikke længere spiller hos VB, er der stadig en plads i hjertet, der banker i den røde-hvide VB farve. I hvert fald har både Steen Thychosen, Jens Berthel Aaskou og Jeppe Andersen købt aktier i den aktieemission, der finder sted hos VB i disse dage. Og som er afgørende for, om der stadig skal være professionelle fodbold på samme høje niveau i Vejle.
Den tidligere anfører Jens Berthel Aaskou spiller nu for Esbjerg.
“Jeg har valgt at købe aktier i Vejle Boldklub, fordi jeg håber det bedste for klubben, og fordi jeg stadigvæk tror på, at VB går en lys fremtid i møde, inden for en årrække. Selvom jeg ikke længere er i Vejle Boldklub, har jeg stadigvæk følelser for klubben, hvor jeg havde en rigtig god tid, og jeg har stadig nære relationer til klubben”, siger den tidligere VB-anfører til VBs hjemmeside.
“Jeg opfordrer alle, der holder med Vejle Boldklub til at købe aktier, så klubben kan komme i mål med aktieemissionen”, siger Jens Berthel Askou.
Også hele den nuværende spillertrup har bakket op ved at købe aktier. Alle kan købe aktier, og det kan ske frem Til 19. maj kl. 12