DGI-Huset summer lørdag af gymnastik og god stemning
Arkiv
På lørdag den 10. maj kommer DGI-huset i Vejle til at koge af god stemning. Den traditionsrige afslutningsopvisning for DGI Sydøstjyllands landsdelshold samler 600 af de bedste gymnaster i området.
Der er hele 70 instruktører til at holde dem skarpe, og man forventer omkring 1000 tilskuere.
Som regel sker der en del overraskelser for instruktørerne, som ikke står i programmet, nu hvor det er årets sidste opvisning.
Det største hold, Junior Syd, med 175 gymnaster går på gulvet som de første efter indmarchen klokken 13.
Rep.holdet med 44 udvalgte gymnaster slutter af som sidste hold inden faneudmarch lidt i klokken 17. Entré er 40 kroner.