Fortsæt til indhold

Ungdomsnetværk samler ind til Kræftens Bekæmpelse

Arkiv
Arkiv

Ungdomsnetværket JCI Aabenraa indsamlede i forbindelse med foredraget med serieiværksætteren og tidligere kræftpatient Christian Erfurt 1.410 kroner til Kræftens Bekæmpelse.
Christian fortalte på en meget levende og humoristisk måde om sit møde med kræften, et møde han I dag kalder for en 'gave'. Da det har fået ham selv og hans familie til at se helt anderledes på verden. Herudover fortalte Christian om de virksomheder, han har været med til at starte op, og også dem han har været med til at lukke. Sidst men ikke mindst fortalte Christian om de udfordringer virksomheder har i dag som følge af blandt andet den teknologiske udvikling.
Foredraget blev muliggjort af et godt samarbejde med Sydbank og Vin og Gastro Aabenraa. Sydbank stillede lokaler og forfriskninger til rådighed, mens Vin og Gastro sponserede en Sønderjysk Gaveæske, som vakte stor begejstring hos den unge østjyde Christian der også selv har et mindre cateringfirma.