Irsk sang med tysk lyd
Arkiv
Moderne folkemusik er en international affære. Det er Folk Roskildes koncert lørdag 10. maj et godt eksempel på. Her spiller den irske sangskriver Kieran Halpin i selskab med den tyske perkussionist Yogi Jockusch. De to har en livesound, der vækker begejstring hos publikum. Hvordan det lyder er der rig mulighed for at høre på Gimle fra klokken 20. Billetter ved indgangen eller roskildebilletten.dk.