Fortsæt til indhold

Stjal skønhed til 200-300.000

Klinikken Noblesse havde besøg af cremekyndige tyve

Arkiv
Arkiv

Ved at knuse et vindue fik ukendte personer med lange fingre adgang til skønhedsklinikken Noblesse på Hestetorvet.
Noget kunne tyde på, at gerningsmændene havde styr på deres skønhedsprodukter, for tilsyneladende gik de kun efter dyre cremer og andre kosmetikting.
Fra butikkens side har man overfor politiet angivet, at der er blevet stjålet for mellem 200- og 300.000 tusind.
Indbruddet skete på et tidspunkt mellem kl. 16 lørdag 3. maj og kl. 10 mandag 5. maj.
Politiet meddeler, at de endnu ikke har modtaget henvendelser fra nogen, der har set noget, som kan hjælpe med at finde frem til de ansvarlige.

Ingen hjælp fra alarm

Efterforskningen kan også besværliggøres yderligere af, at de ansvarlige for indbruddet måske har haft en indgående viden om klinikkens lokaler.
Kommunikationsmedarbejder for Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard forklarer, at det er lykkedes tyvene at undgå de steder i butikken, hvor der var alarm.
- Man kunne forestille sig, at gerningsmændene måske har været forbi klinikken, hvor de så har set, hvor alarmen var sat op, siger han og fortsætter:
- Vi er nu i gang med at efterforske de nærmere detaljer, så vi kan få et bedre overblik over præcis, hvad der blev taget, og hvordan tyvene stak af med det.
Hvis man har set noget, der kan hjælpe politiet i sagen, kan man ringe på telefon 114.
hw