Når nutid og datid er fremtid og fortid

Nej, det handler ikke om en særlig øvelse i dansk grammatik, men derimod om 7.c fra Klostermarksskolens deltagelse i mindehøjtideligheden i Mindelunden d. 4. maj sammen med Bernadottegårdens beboere.

Henrettelsespladsen

”Jeg skulle have ligget her”, fortæller en tydelig rørt Vagn Sørup Olsen eleverne efter den traditionelle kransenedlæggelse af Bernadottegårdens beboere ved henrettelsespælene i Mindelunden i Ryvangen.
Beboere og elever er i fælles flok anført af fanerne gået ned til henrettelsespladsen for at ære de henrettede modstandsfolk, inden gruppen senere skal overvære den officielle ceremoni ved Det store Gravfelt. Efter at Mogens Henrik Nielsen har lagt buketten, sænkes fanerne og der afsynges ”Altid frejdig når du går”. En sang, som alle eleverne kan synge med på, fordi de lærte den udenad sidste år til teaterstykket ”altid frejdig” – det stykke der har bundet fortiden og nutiden sammen.
Eleverne kender alle Vagns historie om, hvordan han undslap sin henrettelse ved bombardementet af Shellhuset, men at stå på pladsen sammen med ham og de andre tidligere modtandsfolk og kz-fanger er ikke beskriveligt med ord – det er en følelse, der rækker over tid og rum.

Aldrig mere 9. april

”Aldrig mere 9. april – må ikke miste sin betydning”, var et af budskaberne i Oberst Lars R. Møllers tale. En tale, der mindede om, at der snart ikke er flere tilbage af dem, der var aktive under besættelsen.
Han lagde vægt på, at traditionerne skal holdes i hævd, så de nutidige og fremtidige generationer ikke glemmer fortiden, og at de ofre, der blev givet, ikke har været forgæves. Måske kan eleverne ikke svare på spørgsmålet ”Hvad er 9.april?”, hvis de stoppes på gaden i en hurtig rundspørge om nutidens manglende historiske viden, men betydningen, dén ved de, hvad er. De har nemlig knyttet venskaber på tværs af alder og tid med flere af de nulevende modstandsfolk, der bor på Bernadottegården i Roskilde. De har derfor alle været med til at holde historien i live.

En særlig invitation

I foråret 2013 opførte 6. årgang på Klostermarksskolen som altid et teaterstykke – denne gang var emnet den danske besættelse, særligt fortællingen om Churchill-klubben, og det er her, at grundlaget for at deltage i Mindelunden sammen med Bernadottegårdens beboere bliver lagt. En af eleverne kender Emmy Reitoft, der er kontaktperson for de tidligere modtandsfolk, og igennem hende blev de tidligere modstandsfolk og kz-fanger inviteret til premieren og efterfølgende spisning med eleverne. Det var en aften, der kaldte fortiden til live, men vigtigst af alt, som gav de unge en oplevelse for livet ved at møde de gamle og høre deres historier.
Efterfølgende har de unge og de gamle været samlet til 9. april og til Auschwitz-dagen på Bernadottegården.

Et brev til fortiden

Forud for deltagelsen i arrangementet i Mindelunden d. 4. maj har alle eleverne i klassen skrevet breve til de henrettede modstandsfolk. Eleverne har hver læst et afskedsbrev og skrevet et svar tilbage om, hvilken betydning den henrettedes handlinger har for dem i dag.
Efter den officielle ceremoni lagde eleverne deres breve på gravpladserne, og mens de gik mellem gravene mødte de efterkommere af frihedskæmperne, som blev tydligt rørt over disse breve, men også over det faktum, at historien lever endnu og vil leve videre.

Et lys i fremtiden

Da elever og beboere efter højtideligheden i Mindelunden drejer om hjørnet til Bernadottegården modtages de af en lysallé. Langs vejen og fortovene er der sat levende lys, og der er en lidt andægtig stemning, der dog letter, da unge og gamle venner samles om snitter og sodavand på Bernadottegården. Snakken er mere lystig, og eleverne færdes hjemmevante på stedet.
Nu har eleverne været hele vejen rundt om mærkedagen i forbindelse med besættelsen, og håbet er, at de bærer dette med sig i fremtiden, og det er helt sikket ikke sidste gang, at de unge og de gamle sammen skriver fortiden og nutiden sammen til fremtiden.