Krestine Hartmann åbner klinik i Skuldelev
Coach Krestine Hartmann åbner klinik for massage med healing
Skuldelev Krestine Hartmann tog for nogle år siden et valg. Hun ville droppe lederjobbet og i stedet lave noget som gav mening for hende. Jobbet som leder er derfor i dag skiftet ud med en tilværelse, hvor fokus er på, hvordan man skaber glæde og mening i livet. Senest har hun åbnet klinik på hjemadressen i Skuldelev. “Massage med healing er god egenomsorg ved sygdom, stresssymptomer og i svære livsbegivenheder. Massagen virker afspændende og kan lindre og afhjælpe spændinger og smerter i muskler og led,” fortæller Krestine Hartmann og tilføjer, at massagen aktiverer glædeshormonet oxytocin. Derudover supplerer hun massagen med en understøttende samtale. “Hvad får ens hjerte til at synge? Eller sagt på en anden måde: Hvad giver dig glæde i livet.” Krestine Hartmann er som coach den, der stiller de spørgsmål, som får en til at reflektere og søge svar et andet sted, end der hvor man måske normalt plejer at finde løsningen. “Formålet er, at du bliver bevidst om dine mål, og hvad du vil ændre eller forbedre i sin karriere eller dit personlige liv.” Læs mere på www.krestinehartmann.dk