Fortsæt til indhold

Ny antenneformand i Jægerspris

Mangeårig næstformand fylder skoene efter formanden.

Arkiv
Arkiv

Efter at have fungeret som næstformand i 15, fylder Jan Jørgensen nu formandsskoene efter Erik Andersen i Jægerspris Antenneforening. På generalforsamlingen i marts i år meddelte Erik, at han efter 15 år som formand og med 75 år på dåbsattesten nu trængte til at få mere tid til sig selv og sin familie. Erik er trådt af som formand, men fortsætter i øvrigt som menigt medlem af bestyrelsen. Jægerspris Antenneforening og bestyrelsen er Erik stor tak skyldig for den flotte indsats. Efter Erik Andersens afgang som formand, har bestyrelsen nu konstitueret sig med en ny formand Jan Jørgensen. Jan har været næstformand i foreningen i 15 år, så arbejdet er ikke helt nyt for ham. Den opgave, som Jan og bestyrelsen står over for nu, er at foreningens aktiv – kabelnettet – løbende bliver udbygget og ombygget til at møde fremtidens krav. Ingen kan spå om fremtiden, men i Jægerspris Antenneforening er man overbevist om, at traditionelt TV, flow-tv, vil bestå i mange år endnu, men mere og mere af TV forbruget vil rykke over på Internetbaseret on-demand TV. Foreningens net skal altid være i stand til at møde begge disse krav. Jægerspris Antenneforening er en veldrevet forening med en sund økonomi. Det er medlemmerne, der ejer foreningen, så ingen skal tjene på driften. Det betyder, at Jægerspris Antenneforening er forpligtet til altid at leverer TV til meget konkurrencedygtige priser.