Politiker med et socialt sigte

Ved det seneste kommunalvalg var en af de nye i byrådet H. Kristian Wollesen, som blev valgt ind for Dansk Folkeparti.
“Det er et tungt system at danse med, men jeg har ikke fortrudt,” slår han fast.
Men hvorfor overhovedet gå ind i politik?
“Det skyldes i bund og grund, at jeg har en handicappet datter, som i 12 år har været tilknyttet et bosted i Sønderborg, hvor forholdene simpelthen blev dårligere og dårligere. Sidste år besluttede vi at flytte vores datter til Hjernecenter Syd i Tinglev, og det har vi ikke fortrudt, for det er et fantastisk sted med dygtige og professionelle ansatte,” siger Kristian Wollesen, som for nylig fyldte 68 år.
“Men mine oplevelser gennem årene gjorde, at jeg tænkte; sådan skal man ikke behandle syge og handicappede eller ældre for den sags skyld. Nu går jeg ind i politik!” forklarer han.

Valgte Dansk Folkeparti

“Det var naturligt for mig at vælge Dansk Folkeparti, men for at stille op, skulle jeg have dispensation, da jeg ikke har været medlem længe nok til at blive opstillet. Det fik jeg, og jeg også var så heldig at blive valgt. Og så gik jeg målrettet efter det sociale område.”
Det endte med, at den nyvalgte lokalpolitiker fik sæde i både social- og sundhedsudvalget og i børne- og ungeudvalget.
“Dertil kommer, at jeg er medlem af handicaprådet, sidder i bestyrelsen for Den Blå Oase, Autismecenter Syd og er pårørende-repræsentant i Hjernecenter Syd, og så har jeg i øvrigt været Lions-mand i 25 år, hvor vi også støtter det sociale arbejde. Så det er helt klart det område, der ligger mit hjerte nærmest,” smiler han.
“Jeg har i det hele taget altid interesseret mig for samfundsforhold, og jeg har f.eks. længe før Carl Holst slået til lyd for, at der er alt for mange små sygehuse i regionen, som burde samles til få centralt placerede enheder, som det nu er ved at ske,” fortæller han videre.

Folkeskolen er bagud

Også den danske folkeskole har han en mening om.
“Jeg har en datter og børnebørn i Irland og kender derfor noget til skolesystemet dér. I Irland er man langt foran Danmark f.eks. i forhold til en heldagsskole, og jeg vurderer, at man i de irske folkeskoler lærer 50 procent mere end i Danmark. Det viser statistikkerne jo tydeligt,” lyder det fra Kristian Wollesen, som bor i Rødekro sammen med sin kone.
Også om embedssystemet har han sine markante meninger:
“De kommunalt ansatte ledere har for stor magt i forhold til de folkevalgte, og det er ikke godt for demokratiet. Men samtidig vil jeg selvfølgelig ikke sætte mig op mod systemet, for vi skal jo i sidste ende kunne samarbejde. Men jeg holder fast i, at arbejder man i det offentlige, så skal man altid kunne tåle at blive kigget over skulderen,” slutter H. Kristian Wollesen.